vas3

For mange mennesker kan en travl arbejdsdag ofte være lig med stress og de følgesygdomme, som kan komme, når man har haft stress længe. Kan du nikke genkendende til det? Så er det nok på tide, at du lærer at slappe lidt mere af på jobbet, så du kan yde dit bedste og skabe resultater uden at gå ned med stress. Det er en win-win situation for både dig og den virksomhed, du arbejder for. Læs med her og få nogle gode ideer til, hvordan du kan slappe bedre af på jobbet.

nyder kaffe sammen

Skab et godt arbejdsmiljø

Noget af det vigtigste, når det gælder mindre stress og jag på jobbet er, at dit arbejdsmiljø er sundt og godt at arbejde i. Hvis du for eksempel ikke sidder godt på den stol, du arbejder på, eller hvis du ikke kender nogen af dine kollegaer, kan det faktisk føre til mere stress i det lange løb. 

Så overvej for eksempel at tage en ekstra kaffepause med en venlig kollega, så du kan lære dem lidt bedre at kende. Det kan også være gavnligt at overveje at investere eller overtale chefen til at investere i en ny kontorforsyning, så kontoret kan være lækkert og behageligt at arbejde i hele tiden. 

Din produktivitet på jobbet vil faktisk stige, når du er bekendte med dine kollegaer, og når du har et arbejdsmiljø, som er behageligt og trygt at arbejde i.

Husk at sige pyt

Gik mødet med kollegaen ikke som du havde tænkt dig? Eller fik du lavet en fejl i det dokument, du sendte ud i går? Og er du helt nede i kulkælderen efter sådan en hændelse, fordi du føler, at du ikke er god nok til dit job? Så er det vigtigt at huske, at alle laver fejl. Selv den kollega eller den person, du ser allermest op til, laver fejl. 

Det er en helt naturlig og menneskelig ting at lave fejl. Uden fejl ville vi blot være robotter, og det er der jo intet sjovt ved. Så nyd dine fejl, lær af dem og husk at sige pyt. Du kan alligevel ikke gøre noget ved fejlen nu, hvor den allerede er sket. Så er det blot vigtigt, at du anerkender fejlen og arbejder videre med det, så du ikke laver den alt for mange gange. 

arbejdsplads

Meditér derhjemme 

Prøv at slutte dagen af med en kort meditationssession, når du kommer hjem fra arbejde. Så kan du virkelig koble af, og du slipper for at tænke på arbejdet, når du kommer hjem. Det behøver ikke være en udført meditationssession. Det kan også blot være en kort gåtur eller noget andet, så du kan koble helt af og være ordentligt hjemme, når du har fri.