vas3

Det er under alle omstændigheder vigtigt at spise sundt, men især hvis du lider af en hudsygdom som psoriasis, er det ekstra vigtigt at holde sig fra bestemte fødevarer. Det er selvfølgelig noget man i sidste ende selv bestemmer, men der er nogle kostmæssige råd at følge, hvis man gerne vil holde sin psoriasis nede.

Det skal hurtigt nævnes, at der i forskningen endnu ikke er bevist en én-til-én sammenhæng mellem psoriasis og bestemte fødevarer, og at der ikke findes en specifikt psoriasis kost, men at visse elementer i forskellig kost har en effekt, positiv eller negativ.

Hvad er godt for din psoriasis?

Lad os starte med det positive. Der er visse typer af fødevarer, som skulle være godt for dig i forhold til at holde psoriasis nede.

Kalorielet mad

Det er vist, at der er en sammenhæng mellem BMI (Body Mass Index) og graden af psoriasis. Det er derfor en god idé at spise mad, som ikke indeholder alt for mange kalorier, da det får dine udslet til at sprede sig hurtigere. Og så er maden jo også generelt sund for dig.

Mad med D-vitamin

D-vitamin skulle være godt for dig, hvis du døjer med psoriasis, hvorfor det er en god idé at overveje det som en del af din psoriasis kost. Du kan tage D-vitamin som et tilskud – her er det en god idé at spørge på sit lokale apotek – og endnu bedre, så kan du få D-vitamin ved at lægge dig i solen og slikke solskin.

Mad med fiskeolier

Især omega 3-fedtsyrer er rigtig gode til at nedsætte betændelsestilstanden i huden, hvorfor det skulle være rigtig godt for dem, der lider at psoriasis. Omega 3 findes i fisk og fiskeprodukter, og hvis du ikke kan lide smagen af fisk, findes der forskellige alternativer i form af fx fiskeoliekapsler.

Hvad bør du holde dig fra?

Mad med gluten

Det er en god idé at overveje en glutenfri kost, da der er visse tegn på, at gluten kunne hænge sammen med psoriasis. Gluten findes i mange fødevarer, som er baseret på kornprodukter.

Kaffe, alkohol og tobak

Det er trivielt for de fleste, at tobak og alkohol ikke er sundt for kroppen. Men især hvis du lider af psoriasis, er det en god idé at holde sig fra dem. Det stresser kroppen og kan hurtigt forværre dine udslet.

alcohol

Sukkerholdig mad

Ligesom ovenstående fødevarer, kan sukkerholdig mad have en stressende effekt på dine celler i kroppen. I en tilstand af psoriasis er cellerne allerede stressede og for meget sukker gør det ikke bedre.

God kost kan også være forbyggende

Selvom du ikke har psoriasis eller har en meget mild form for psoriasis, er det stadig en god idé at spise sundt og undgå de fødevarer, vi har nævnt i artiklen her. Noget forskning viser nemlig, at de øger risikoen for at udvikle hudsygdommen, hvis ikke direkte, så igennem overvægt eller andre livsstilssygdomme.

Lad det igen være nævnt, at der ikke findes en speciel psoriasis kost. Rådene er vejledende, men det er altid en god idé at spise sundt og varieret.