vas3

Hvis du føler at du mangler mentalt overskud, så er du på ingen måde alene. I dag får vi som mennesker ofte mere og mere travlt. Udover arbejde, familie, venner og fritidsinteresser der skal passes, så er der også et voksende krav til at vi hele tiden skal være online.

Det dræner det mentale overskud i en grad som vi ikke så for 20 år siden. 

Her i artiklen får du 3 gode råd til hvad du kan gøre ved det.

Pleaser

Træk stikket ud

Noget af det der virkelig dræner, kan være den konstante online tilstedeværelse. Notifikationer fra sociale medier, en mail der lige tikker ind fra chefen efter fyraften, en sms fra din mor, og et opkald fra sælger. Samtidig bliver vi også konstant bombarderet med både globale og lokale nyheder som vi skal forholde os til.

Af og til er der simpelthen behov for at “trække stikket ud,” slukke telefonen, droppe nyhederne og bare være dig selv i nogle timer om ugen.

Små korte pauser i løbet af dagen kan også have en effekt af at give hjernen en pause. Her kan du f.eks. bare stirre ud af vinduet, lukke øjnene og lave ingenting i 10 minutter. 

Drop pleaseren

Både kvinder og mænd kan blive ramt af deres indre “pleaser” Altså den der lille stemme der fortæller dig at du sikkert bør gøre det ene eller det andet for andres skyld.

Det er helt ok at gøre ting for andres skyld, men det kan blive et problem der dræner dit mentale overskud, hvis du lige pludselig bruger alt din tid på at gøre det godt nok for chefen, for din mor, for din kæreste, for håndboldklubben, for skolebestyrelsen eller noget helt 6. og 7. 

Husk at mærke efter og spørg dig selv: “Er det her noget jeg gør fordi jeg har lyst, og fordi jeg får noget godt ud af det. Eller er det noget jeg gør fordi jeg synes jeg bør gøre det?” 

At vælge dig selv og dine behov først er nemlig noget der giver mentalt overskud.

Samtale

Få professionel hjælp

Manglende mentalt overskud kan skyldes mange ting, men får du ikke genoprettet balancen i tide, så kan det give problemer som angst, stress, depression og meget mere. Det kan også være andre udfordringer der giver stress osv. og som så efterfølgende resulterer i manglende mentalt overskud.

Kan du ikke selv finde balancen, så kan det være en god ide at få professionel hjælp til det, og gerne inden du kommer derud hvor det manglende mentale overskud gør dig yderligere syg.

Psykolog Julie Aasbjerg Andersen har i over 12 år hjulpet personer med at få mere mentalt overskud, og sammen med 4 andre psykologer har hun startet en praksis i Lyngby. For Julie er det vigtigt at du som klient bliver mødt lige der hvor du er, og derfor er der også forståelse for at alle er forskellige, og at terapi også handler om at have god kemi med sin psykolog. 

Derfor kan du frit vælge hvilken psykolog du gerne vil have en tid hos, og du kan også skifte efter din første samtale, eller undervejs i forløbet.