vas3

Du har sikkert selv prøvet at få forbi en hjemløs der sover på en bænk med flere tomme ølflasker omkring sig, eller måske har du set en familie falde fra hinanden pga. alkoholisme, og tænker hvordan mon det er kommet dertil? Afhængighed af alkohol er ikke bare noget der kommer natten over, eller noget som kun bestemte personer er disponible for. Her i artiklen kan du læse om hvordan alkoholafhængighed starter, og hvad du kan gøre ved det.

Flasker med alkohol

Alkohol som afslappende

Mange bruger et glas vin, en enkelt øl eller andet alkohol til at slappe af med, og det er også helt ok at gøre i ny og næ.

Problemerne opstår når du ikke længere kan slappe af UDEN først at have fået et glas vin, en øl eller noget andet, og det eskalerer når en bliver til flere og til hver dag.

På et tidspunkt overtager følelsen af at have brug for alkohol nemlig følelsen af at have brug for at slappe af, og det er her det bliver farligt. 

En vej væk fra følelserne

Alkohol kan for nogen være en vej ud af svære følelser. Hvis du f.eks. lige er blevet skilt, fyret eller har mistet en du havde kær, så kan det føles nemmere at håndtere sorgen efter du har fået et glas alkohol.

Har du haft en barndom med svigt, misbrug, vold eller andet, så kan det også være at du ikke er i kontakt med dine egne følelser, og når de så dukker op giver de dig angst og stress, og så kan alkohol bruges til at dulme følelserne med.

Kroppen vænner sig langsomt til at have brug for alkohol, og til sidst sender hjernen ikke længere følelse signaler ud, men direkte signaler om at du har brug for alkohol.

Kvinde med glas og flaske

Når afhængigheden tager over

Selv om du på ingen måde føler du har et alkoholproblem, og at du kan stoppe med at drikke når du vil, så er der fare for at kroppen har vænnet sig til at have alkohol i blodet, og derfor begynder du at opleve abstinenser når du ikke får alkohol. For nogle tager det det kun få måneder at udvikle en afhængighed af alkohol, for andre kan det være en proces der har stået på i årevis. 

Hvorfor er det svært?

Jo tidligere du selv eller andre kan spotte problemet og få stoppet processen, jo bedre er det. Men da alkoholmisbrug ofte er forbundet med et stort tabu, fordi det ofte klinger negativt og leder tankerne hen på personer der ikke har styr på livet, er sociale tabere, arbejdsløse, voldelige osv. kan det være svært for f.eks. en succesfuld mor, med karrieren og økonomien i orden, at indrømme et alkoholproblem. 

Heldigvis har vi i Danmark det der hedder sundhedslovens § 141, der sikrer at alle kan få anonym og gratis alkoholbehandling, men det sværeste skridt er at række ud efter hjælp. Husk derfor på, at når du først har bedt om hjælp, så er du allerede nået langt. Det kan virke uoverskueligt, men det er muligt.