vas3

De fleste kender til en stresset hverdag, hvor der ofte ikke skal meget til for, at det hele vælter. Stress er en helt naturlig del af livet og er ikke skadeligt i kortere perioder. Stress gør os vågne, klar til at yde vores bedste og optimere vores præstationer. Langvarig stress kan gøre os syge. Det kan have store konsekvenser for den fysiske og psykiske sundhed og skal tages alvorligt.

Man kan gøre meget selv for at undgå at ende i langvarig stress. Herunder får du tips til, hvordan du kan få en stressfri hverdag. 

stresset mand i skjorte

Prioritering er nøgleordet

Man bliver ofte stresset, fordi der er for mange eller store opgaver, som man ikke føler, at der er ressourcer til at klare. Hvis man vil for meget på én gang, kan man hurtigt blive overvældet. Det er bedre at være realistisk omkring, hvad man kan nå. Ved at have et overblik over, hvilke opgaver du har, kan du vurdere om det er realistisk. Det kan både være på jobbet og i hjemmet.

Brug din kalender til at prioritere og planlægge opgaver. Til en start kan det være en god ide at skrive alle opgaver i kalenderen, selvom nogle kan virke for små. Det giver det store overblik. Du kan eventuelt sætte et tidspunkt af hver uge til at strukturere og planlægge kalenderen.

notesbog

Ræk ud efter hjælp

Hvis man allerede er stresset, kan det være svært at bede om hjælp fra andre. Man vil ikke virke svag og tænker, at det er nemmere at klare opgaverne selv. Man kan være bange for at blive fyret, hvis man giver udtryk for ikke at kunne klare alle opgaverne. Det kan dog være en kæmpe hjælp at række ud efter andre. Hvis man viser sårbarhed, vil man ofte blive mødt af forståelse.

I hjemmet forventer ingen, at man kan klare alt selv. Man må gerne hoppe over, hvor gærdet er lavest. Hvis dette kan sænke stressniveauet, er det bare med at komme i gang.  En typisk kilde til stress er de ugentlige indkøbsture og her kan man nemt hjælpe sig selv. Det er blevet meget populært at handle online dagligvarer. Ved at benytte dig af det, kan du hurtigt få de bedste tilbud sendt til dit fortrukne supermarked uden at flytte dig fra sofaen.

Ved at prioritere mest muligt tid på de ting, som giver glæde i hverdagen, vil man kunne forebygge og sænke sit stressniveau.